OBS! Ny avfärdstid 17.30

 

Det ser ut att bli fint väder på onsdag. Vi satsar på att dyka på Kanonvraket, ett lätt dyk ca 12m som passar alla nivåer. En båt från början av 1800-talet med kanoner och allt som sänktes av Engelsmännen när dom anföll Köpenhamn. 

Vi ses  senast 17 på klubben för packning av båten. Avfärd  17.30  (eller så fort vi har alla på plats) med Brandskär för utfärd mot Kanonvraket ( 1 dyk). Vi vill inte göra det till ett nattdyk, så respektera tiderna. 

Tänk på att det börjar bli mörkt, obligatoriskt med 1-2 lampor + SMB

Om färre än 5 anmälda betalande dykare (150kr per person) så kör vi vanligt dyk på Ön. Kolla detta inlägg för statusuppdatering. 

Båten sjösätts i Limhamn.20-30 minuters gång mot den danska sidan ligger detta vrak med sina kanoner. Ström kan förekomma och detta gör då dyket lite svårare. Lämplig för fridykning.

Dykbeskrivning:
Bygget 1780 som kinafarer (64 kanoner). Overladt af Asiatisk Compagni 1801
til Marinen. Udlagt som blokskib med 26 kanoner. Opbrændt af englænderne
efter slaget på rheden.

En almindelig og plausibel teori om, hvorfor de to kanonvrag ikke blev opdaget tidligere, er ifølge marinarkæologen Jan Öijeberg såkaldt oversanding. Den hypotese foreslår, at sandet har flyttet på sig på grund af ændrede strømme forårsaget af Øresundsbrobyggeriet. Broens konstruktion påbegyndtes omkring 1995, og den stod klar i 2000. Teorien om oversanding er, at det første vrag, som blev fundet, stikker så meget op, fem meter, at det er usandsynligt, at det ikke var blevet opdaget tidligere, hvis det har ligget sådan længe. Det passer også med tidsaspektet – hun blev fundet to år efter, at broen stod klar.
Charlotte Amalie
Det såkaldte kanonvrag hedder Charlotte Amalie og var oprindelig en dansk fragtfregat. Den danske krigsmagt købte og afriggede hende for at bygge Charlotte Amalie om til et krigsskib. De pressede så mange kanoner om bord, som det var muligt. Efter modificeringen kaldes denne type fartøj et blokskib.
Der findes en alternativ teori om, at vraget i virkeligheden er en anden båd og stammer fra slaget ved København i 1807. Men jeg formoder i denne artikel, at kanonvraget er Charlotte Amalie.
Det andet vrag, Kanonprammen, som blev opdaget ganske kort efter Kanonvraget, er mere lunefuldt. Det er ikke helt velkendt, at der faktisk eksisterer to kanonvrag, og ikke kun ét. Informationen omkring vraget, der senere blev defineret som Sværdfisken, er ikke blevet eksponeret i samme grad. Sværdfisken er en stykpram eller kanonpram. Begge vragene var med i Slaget ved København i 1801, da Danmark forsvarede sig mod England og den vindblæste Lord Nelson. Begge fartøjer sank formodentlig et par dage efter slaget.En almindelig og plausibel teori om, hvorfor de to kanonvrag ikke blev opdaget tidligere, er ifølge marinarkæologen Jan Öijeberg såkaldt oversanding. Den hypotese foreslår, at sandet har flyttet på sig på grund af ændrede strømme forårsaget af Øresundsbrobyggeriet. Broens konstruktion påbegyndtes omkring 1995, og den stod klar i 2000. Teorien om oversanding er, at det første vrag, som blev fundet, stikker så meget op, fem meter, at det er usandsynligt, at det ikke var blevet opdaget tidligere, hvis det har ligget sådan længe. Det passer også med tidsaspektet – hun blev fundet to år efter, at broen stod klar.
Charlotte Amalie
Det såkaldte kanonvrag hedder Charlotte Amalie og var oprindelig en dansk fragtfregat. Den danske krigsmagt købte og afriggede hende for at bygge Charlotte Amalie om til et krigsskib. De pressede så mange kanoner om bord, som det var muligt. Efter modificeringen kaldes denne type fartøj et blokskib.
Der findes en alternativ teori om, at vraget i virkeligheden er en anden båd og stammer fra slaget ved København i 1807. Men jeg formoder i denne artikel, at kanonvraget er Charlotte Amalie.
Det andet vrag, Kanonprammen, som blev opdaget ganske kort efter Kanonvraget, er mere lunefuldt. Det er ikke helt velkendt, at der faktisk eksisterer to kanonvrag, og ikke kun ét. Informationen omkring vraget, der senere blev defineret som Sværdfisken, er ikke blevet eksponeret i samme grad. Sværdfisken er en stykpram eller kanonpram. Begge vragene var med i Slaget ved København i 1801, da Danmark forsvarede sig mod England og den vindblæste Lord Nelson. Begge fartøjer sank formodentlig et par dage efter slaget. (Tekst: Magnus Lundgren, DYK.dk)

En almindelig og plausibel teori om, hvorfor de to kanonvrag ikke blev opdaget tidligere, er ifølge marinarkæologen Jan Öijeberg såkaldt oversanding. Den hypotese foreslår, at sandet har flyttet på sig på grund af ændrede strømme forårsaget af Øresundsbrobyggeriet. Broens konstruktion påbegyndtes omkring 1995, og den stod klar i 2000. Teorien om oversanding er, at det første vrag, som blev fundet, stikker så meget op, fem meter, at det er usandsynligt, at det ikke var blevet opdaget tidligere, hvis det har ligget sådan længe. Det passer også med tidsaspektet – hun blev fundet to år efter, at broen stod klar.
Charlotte Amalie
Det såkaldte kanonvrag hedder Charlotte Amalie og var oprindelig en dansk fragtfregat. Den danske krigsmagt købte og afriggede hende for at bygge Charlotte Amalie om til et krigsskib. De pressede så mange kanoner om bord, som det var muligt. Efter modificeringen kaldes denne type fartøj et blokskib.
Der findes en alternativ teori om, at vraget i virkeligheden er en anden båd og stammer fra slaget ved København i 1807. Men jeg formoder i denne artikel, at kanonvraget er Charlotte Amalie.
Det andet vrag, Kanonprammen, som blev opdaget ganske kort efter Kanonvraget, er mere lunefuldt. Det er ikke helt velkendt, at der faktisk eksisterer to kanonvrag, og ikke kun ét. Informationen omkring vraget, der senere blev defineret som Sværdfisken, er ikke blevet eksponeret i samme grad. Sværdfisken er en stykpram eller kanonpram. Begge vragene var med i Slaget ved København i 1801, da Danmark forsvarede sig mod England og den vindblæste Lord Nelson. Begge fartøjer sank formodentlig et par dage efter slaget

 

Du måste vara inloggad för att kunna se vem som är bokad på utfärden

Båtutfärder

Samling, om inget annat har angetts, är nere på klubben, vi försöker tänka på miljön och ekonomin genom att samåka, men även för att det finns begränsat med parkeringsplatser där vi lägger i båten.
Vi gör oftast två dyk och vi är ute en hel dag så ta med dig vatten och matsäck. Vi kör sällan in till land om vi är ute på vrak.
Du behöver ingen egen parkamrat, det fixar vi åt dig.

Medlemskap

Bara medlemar får följa med på våra båtutfärder, dock kan du boka dig som gäst och betala på plats. Du kan även sätta in pengarna direkt på vårt BankGiro eller swish som du visar upp för dykledaren eftersom det kan ta några dagar innan vi kan registrera pengarna.

Loggbok och Certifikat

Du bör ha med dig din loggbok och certifikat till utfärderna, dykledaren kan be dig styrka att du har rätt behörighet för dyket. Dykledaren har ansvaret för utfärden och har rätt att be dig avstå från dyk om han/hon anser att du inte har den utbildningen eller erfarenhet som krävs för dyket.

Luftfyllning

På alla dyk gäller det att man har fyllda flaskor när man kommer till utfärderna, vi har inte möjlighet att fylla flaskor innan utfärden, det skulle ta för lång tid.
Efter dyket så försöker vi fylla alla flaskor om det är möjligt.

Hyra av utrustning

Vi har Flaskor, BCD och regulatorer (men inga dräkter) som våra medlemmar kan hyra när vi inte har någon kurs. Det brukar gå bra under sommaren men på vår och höst så är utrustningen som oftast upptagen i kursverksamheten.